Lidt Historie

Bygning Badeanstalten 1920 Silkeborg kommune tog i 1915 initiativ til en kommunal badeanstalt. Silkeborg Kommune valgte en helhedsløsning: opførelse af en kommunal bygning med bibliotek, museum, badeanstalt og brandstation. Projektet var tidstypisk: befolkningen havde brug for uddannelse og oplysning (bibliotek), kultur (museum), og renhed (badeanstalt).

Den københavnske arkitekt A. Bendixen fik overdraget opgaven. Den kommunale bygning blev Silkeborgs første større beskæftigelsesprojekt. Mestrene skulle udføre arbejdet, når de ikke havde andet at lave. Derfor trak arbejdet noget ud, og i folkemunde fik bygningen navnet ”håndværkernes hvilehjem”. Bygningen stod færdig i 1920, og den blev byens stolthed de følgende årtier.

I datiden blev der draget paraleler fra oldtidens romerske bade, hvor romerne angiveligt blev rene og drøftede filosofiske emner. Silkeborgs nye kulturbygning havde institutioner for såvel ånd (bibliotek og museum) som krop (badet). Det ses også på bygningens udsmykning med en mand der læser i en bog, og en mand der sidder med en krukke med salve til badning, samt klogskabens ugler der sidder og skuer over bygningen.

Varmtvandsbadeanstalten i kælderen havde to afdelinger: Luksusafdelingen til venstre og folkebadeanstalten til højre. Luksusafdelingen havde fem praktiske omklædningsrum, bruse- og cirkeldouche, koldtvandskar, afsæbningsbriks, russisk bad, familiestue og to badestuer med tempereret og meget varmt romersk bad. Folke-afdelingen havde 15 afklædningsrum, familiebad, finsk badestue og brusebade. I gavlen fandtes en indgang til en lille afdeling med tre omklædningsrum, russisk badestue, familiebade og brusebade. Luksusafdelingen havde magelige kurvemøbler og underholdningslekture for gæsterne. Bademesteren betjente bruseren i den fine afdeling, mens publikum selv måtte regulere brusevandet i folkeafdelingen.

Badeanstalten blev en smule ændret midt i 20’erne, således at luksusafdelingens funktion som ”medicinsk- afdeling” blev udbygget. Sygekassen henviste patienter til bade og massage i Hostrupsgade. Bademester Nielsen oplyste i 1945 at der var tre måneders ventetid for henviste patienter. Badeanstalten havde således to afdelinger med hver sit sigte: en medicinsk til svagelige og en vaskeafdeling til mennesker uden muligheder for bad i deres private hjem.

Årets travleste dag i badet, var den 23 december. Folk ønskede at være rene til julehøjtiden.
Der skete gennem årene en udvikling i silkeborgensernes badevaner på badeanstalten. De første mange år var det især karbad og brusebad som havde folks interesse, men fra 1940’erne blev dampbadet (russisk bad) mere almindeligt for efterhånden at blive det foretrukne bad hos gæsterne. Efter krigen blev badeanstalten igen blidt moderniseret, ved installering af lysafdeling med højfjeldsol.
Disse blev blandt andet indrettet i det gamle kedelrum, som ikke længere var nødvendigt, da anstalten var tilsluttet fjernvarmeanlægget.

Ved badeanstaltens 25 års jubilæum i 1945, blev det bemærket at anstalten stort set stod som da den blev indviet i 1920. Besøgende vil ved et besøg den dag i dag, fortsat kunne genfinde cirkeldouchen, dampbadet, de store badekar, omklædningsrummene, osv. ganske som i 1920 og i 1945. Den fine afdeling ligger stadig til venstre og folkeafdelingen til højre.

Silkeborg er den eneste købstad i kongeriget Danmark med sin gamle badeanstalt og dampbad i drift, i dens oprindelige skikkelse både udvendigt og indvendigt. Badeanstalten i Hostrupsgade er således ikke kun en kulturhistorisk perle for Silkeborg, men for hele Danmark.